Oscar Bobb hylder Kevin De Bruyne: Han er den eneste der kan det
Kevin De Bruyne er tilbage. Belgieren hyldes lørdag aften af sin holdkammerat og matchvinder, Oscar Bobb.
Drømme bliver til virkelighed.
Takket være Kevin De Bruyne var det også tilfældet lørdag aften, da belgieren stod for oplægget til Oscar Bobbs første Premier League-mål.
Efter 69 minutter vendte De Bruyne tilbage til Premier League. Belgierens indflydelse var øjeblikkelig, da han efter bare fem minutter på banen fik udlignet til 2-2. Han fandt også sin nye norske legekammerat ved det afgørende mål.
Det norske talent trådte ind på grønsværen efter 82 minutter.
Bedre indskiftninger skal man lede længe efter.
– Det er en livslang drøm, og at kunne gøre det med det bedste hold i verden… Jeg kan ikke beskrive det, fortæller Oscar Bobb til TNT.
– Jeg takkede ham efter. Han er den eneste i verden der kan det der. At spille med ham er helt fantastisk. Han er ikke bare en af de bedste spillere i Premier League, han er også en rigtig god fyr. Han hjælper alle os unge rigtig meget, fortæller Oscar Bobb om holdkammerat Kevin De Bruyne.
Kevin De Bruyne vendte tilbage til Premier League lørdag aften, efter at have været ude siden sæsonåbneren mod Burnley, hvor belgieren måtte udgå med en baglårsskade efter 23 minutter.
Mål og Highlights: De Bruyne sørger for City-sejr i sit Premier League-comeback