Erik ten Hag om Antony: Skal tilbage til Ajax-tiden
Erik ten Hag mener, at Antony kan finde tilbage til den form, han viste i Ajax Amsterdam.
Tiden i Manchester United har ikke været en dans på roser for Antony.
Den brasilianske kantspiller blev hentet i Ajax Amsterdam i sommeren 2022 for over 700 millioner kroner, men United har ikke rigtig fået valuta for pengene.
United-manager Erik ten Hag, som også rådede over Antony, da de begge var at finde i Ajax, mener dog, at det er et spørgsmål om tid, før Antony finder tilbage til den form, der sikrede ham et skifte til en af verdens største klubber.
– Når man ser tilbage på hans tid i Ajax, var hans effektivitet og hans slutprodukt meget højt – også i Champions League.
– Jeg er sikker på, at han kan genfinde formen. Han kan genfinde sine nøgleaktioner og -afleveringer, indlæggene og afslutningerne, lyder det fra Erik ten Hag ifølge Fabrizio Romano.
Antony har siden sit skifte fra Ajax 65 kampe for United, og han har scoret otte mål og lagt op til yderligere tre. I denne sæson har den 23-årige højrewing endnu ikke fundet netmaskerne eller lagt op til et mål efter 21 kampe.
Medie: Liverpool byder United op til dans i kamp om Nice-profilManchester United skal i aktion i Premier League søndag, hvor Tottenham gæster Old Trafford. Den kamp bliver vist på See og Viaplay klokken 17:30.
Du kan som altid få det fulde overblik over de kampe, som bliver vist i TV og streaming i campo.dk’s TV Guide.