Skidt skadesnyt for Newcastle og Howe: Har været nødt til at samle ham op

Der er mere end dårligt nyt for Newcastle, der må undvære sit midtbaneanker i mindst seks uger.

Newcastle melder Joelinton ude med skade.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er formentlig først tilbage i marts.

Newcastle må undvære sin brasilianske midtbanespiller Joelinton minimum indtil udgangen af februar.

Det bekræfter klubbens manager, Eddie Howe, fredag forud for klubbens møde med Manchester City hjemme på St. James’ Park lørdag.

– Det er ikke godt, det er en skade, der som minimum vil holder ham ude i seks uger. Det er virkelig et hårdt slag for os, for han er så vigtig en spiller. Han har haft en meget “start-stop”-sæson, hvor han i sidste sæson var meget stabil.

– Han har et problem med en sene i låret. Han er virkelig skuffet, han vil gerne spille og gøre det godt – så vi har været nødt til at forsøge at samle ham op. Han er vores drivkraft på midtbanen, så det er virkelig et hårdt slag, lyder det fra Eddie Howe.

Newcastle præsenterer gigantisk underskud – ‘vellykket’ udtaler CEO

Med skaden kan den 27-årige midtbanespiller efter alt at dømme se frem til at misse de kommende syv kampe for Newcastle, der foruden seks kampe i Premier League byder på et møde med Fulham i FA Cuppen.

Lårskader lader til at være et tilbagevendende problem for brasilianeren, der af tre omgange har døjet med en tilsvarende skade tidligere i sæsonen.

Først måtte han sidde ude af fire kampe i Champions League og Premier League fra midt-september til først i oktober med en baglårsskade, inden han havde et tilbagefald, der holdt ham ude af yderligere én kamp.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Igen i december sad han ude i udekampen mod Luton samt i Carabao Cup-kvartfinalenederlaget til Chelsea med en skade magen til.

Han har spillet de seneste tre kampe for Newcastle, som nu må klare sig uden i mindst seks uger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P