3F Superligaen

Officielt: OB udlejer midtbanespiller til polsk tophold

Alen Mustafic kom til OB i januar 2023, men har blot fået 12 kampe for den fynske klub. Fredag meddeler OB, at Mustafic udlejes til polsk topklub.

OBs Alen Mustafic græmmer sig efter en dårlig aktion
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

12 kampe på et år.

Det er totalen for bosniske Alen Mustafic i OB, og nu sendes den 24-årige midtbanespiller på græs andetsteds. Det oplyser den fynske klub fredag.

Mustafic kom til Ådalen i januar 2023 fra Slovan Bratislava, men har langt fra indfriet forventningerne, og derfor udlejes Mustafic nu til polsk fodbold for det næste halveår.

Nærmere bestemt førstepladsen i den polske Ekstraklasa, Slask Wroclaw, som også har Kenneth Zohore på lønningslisten.

Lejeaftalen udløber til sommer, og OB oplyser, at der er forhandlet en købsoption ind i kontrakten, såfremt Wroclaw ønsker at tilknytte Mustafic permanent.

OBs fodbolddirektør, Björn Wesström, kalder løsningen for den bedste for alle parter.

OBs Alen Mustafic græmmer sig efter en dårlig aktion
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Alen har ikke konkurreret om en startplads i OB, og derfor er en lejeaftale en god løsning for alle parter i øjeblikket. Vi ønsker Alen alt det bedste, udtaler Björn Wesström.

Alen Mustafic kigger tilbage på det seneste år i OB, og det har ikke været nemt for den bosnieren i Odense.

– Det har været en svær periode i min karriere. Et år uden synderlig meget spilletid er hårdt, men jeg er sikker på, at det har været meget lærerigt, og jeg er tror på, at selvom jeg ikke har spillet meget, så har jeg udviklet mig på flere områder. Nu ønsker jeg at spille mere, og det er også mit mål med dette lejeophold, udtaler Mustafic.

Mustafics kontrakt med OB udløber i sommeren 2026.Det er anden OB-spiller, der udlejes i dette transfervindue.

OB udlejer Tyler Burey: Ikke tilfreds med hans første tid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P