Bundesligaen

Officielt: Dortmund lejer – Chelsea forlænger

21-årige Ian Maatsen skal spille resten af sæsonen spille i Bundesligaen, hvor Dortmund har hentet venstrebacken på en lejeaftale.

Ian Maatsen løber med bolden for Chelsea, men nu er han skiftet til Dortmund
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Dortmund har ommøbleret hele sin venstre side.

Den tyske storklub kunne torsdag præsentere kantspilleren Jadon Sancho, og nu henter tyskerne den 21-årige venstreback Ian Maatsen i Chelsea.

Turen til Nordrhein-Westfalen betyder dog langt fra, at Maatsen er færdig i Chelsea. Englænderne har nemlig samtidig med udlejningen forlænget hollænderens kontrakt til 2026.

– Borussia Dortmund forsøgte hårdt at få fat i mig. Jeg har fulgt BVB og klubbens fans længe, og jeg var endda til Champions League-kampen in Manchester i efteråret 2022 for at se holdet på banen live.

– Jeg er virkelig glad for, at lejeaftalen nu faldt på plads. Jeg lover, at jeg vil give alt for at give klubben succes, og jeg glæder mig virkelig til at se den “Gule mur”, lyder det fra Maatsen.

Officielt: Sancho forlader United

Maatsen står i alt noteret for 16 kampe for Chelsea, hvorfra han tidligere har været udlejet til klubber som Charlton, Coventry og Burnley.

Foto: BVB Dortmund

Maatsen kom oprindeligt til Chelsea fra ungdomsakademiet i PSV i sommeren 2018, efter han havde været forbi akademierne i både Feyenoord og Sparta Rotterdam.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P