Divisionsforeningen afviser potentiel ny Vejle-ejer: Ingen licens!
Den potentielt nye ejer i Vejle Boldklub, Cagdas Senyürek, afslører nu selv, at han har modtaget en afvisning fra Divisionsforeningen.
Overtagelsen af Vejle Boldklub kan vise sig mere vanskelig end først antaget.
Det er tysk-tyrkiske Cagdas Senyürek, den potentielle nye ejer, der selv skriver, at den danske Divisionsforening forsøger at bremse overtagelsen af klubben fra Nørreskoven.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad skriver Senyürek i en pressemeddelelse:
– Det startede med, at jeg modtog en mail fra Divisionsforeningen, og den mail fik jeg den 10. januar klokken 10.07, skriver han og fortsætter:
– I mailen stod der: ‘baseret på den information, vi har fået indtil videre, så vil vi ikke give dig licens, og den midlertidige dispensation vil ikke blive forlænget’, står der ifølge Çağdaş Şenyürek i mailen fra Divisionsforeningen.
Foto i Nørreskoven: Her er Vejles potentielle nye ejerDivisionsforeningen kan ikke forhindre nogen i at overtage ejerskabet i en dansk klub, men det er Divisionsforeningen, der uddeler licenser til deltagelse i de danske turneringer, herunder både Superligaen og NordicBet Ligaen, og det er altså den licens, som Divisionsforeningen i første omgang har nægtet den potentielt nye Vejle-ejer.
Divisionsforeningen kan ikke selv udtale sig om sagen, men hvis afvisningen, som det altså er Çağdaş Şenyürek selv, der beretter om, står til troende, så skyldes det efter alt at dømme det cv-rod, som tysk-tyrkeren har rodet sig ud i:
Medie: Alvorlig mistanke mod kommende Vejle-ejer