NordicBet Ligaen

Sønderjyske henter newzealænder i Kolding

Sønderjyske oplyser torsdag, at man har forstærket defensiven med 24-årige Dalton Wilkins.

Sønderjyske henter Dalton Wilkins
Foto: Sønderjyske

Dalton Wilkins har formentlig sikret sig selv en billet til 3F Superligaen.

I hvert fald oplyser Sønderjyske torsdag, at man har hentet den newzealandske venstreback til klubben.

Den 24-årige forsvarsspiller skifter til NordicBet Ligaens tophold på en aftale frem til sommeren 2027.

Der er samtidig tale om et skifte mellem to konkurrenter, da Dalton Wilkins er blevet hentet til fra Kolding IF, der i forrige sæson rykkede op i landets næstbedste række.

– Vi er meget tilfredse med at have skrevet kontrakt med Dalton Wilkins. Det er en spiller, som har vist sig godt frem i dansk fodbold, og som nu er klar til at tage de næste skridt i sin udvikling. Med tilgangen af Wilkins styrker vi vores i forvejen stærke forsvar, og vi står bedre rustet, når vi er ramt på bemandingen, som vi så det i slutningen af efteråret.

– Vi får i Dalton Wilkins en dynamisk og relativ ung venstre back med masser af fart, og han har tilmed et fantastisk langt indkast, som vi også kan få glæde af. Han er en ambitiøs og ærgerrig spiller, der lige som Sønderjyske Fodbold har en ambition om at komme i Superligaen, og han vil gerne kæmpe for sin landsholdsplads.

– Han er langt hjemmefra, men efter fem år i Danmark får vi hurtigt integreret ham på holdet og i Haderslev, og vi glæder os til, at han skal udvikle sig yderligere i vores stærke miljø, siger Casper Daather, sportschef i Sønderjyske, til klubbens egen hjemmeside.

Dalton Wilkins bliver udstyret med trøjenummer 13.

Han blev hentet til dansk fodbold som 19-årig af FC Helsingør, inden han senere skiftede til Kolding IF.

Sønderjyske er lige nu på direkte kurs mod Superligaen, da man overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen med et forspring på hele 11 point ned til Hobro på tredjepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P