
Officielt: Tottenham henter rumænsk Genoa-profil
Tottenham har gennemført klubbens anden indkøb i januars transfervindue, efter klubben har hentet rumænske Radu Dragusin.

Tottenham har torsdag aften bekræftet købet af 21-årige Radu Dragusin i italienske Genoa.
Det er ingen hemmelighed, at Tottenham har kigget efter forstærkninger til forsvaret, og nu har klubben hentet den rumænske midterforsvarer.
Tottenham blev tidligere meldt interesseret i flere forsvarsspillere, hvor de eftersigende havde OGC Nices Jean-Clair Todibo som førsteprioritet. Nu har de sikret sig den rumænske underskrift i stedet.
Den unge rumæner har været på omgang i støvlelandet.
Forsvarsspilleren har sit ophav i Juventus, men han har været udlejet til Sampdoria, Salernitana og Genoa. Sidstnævnte hentede spilleren permanent i sommeren 2023.

Dragusin var også på radaren i Bayern München, der, ifølge Fabrizio Romano, forsøgte at lokke ham til det tyske i de døende minutter. Dette lykkedes dem ikke, da rumæneren allerede havde en aftale på plads med Tottenham.