Championship

Medie: Dansker sælges til engelsk fodbold

Efter at have fået sit helt store gennembrud i norsk fodbold, er Victor Torp efter sigende nu et mulehår fra et skifte til engelske Coventry.

Victor Torp er i færd med at blive solgt fra norske Sarpsborg til Championship.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Victor Torp skal en tur til engelsk fodbold.

Således skriver B.T. torsdag, at den 24-årige midtbanespiller er snublende tæt på at skifte til Coventry, der huserer i Championship.

Skiftet til klubben i den næstbedste engelske række sender en flot sum penge til den tidligere FC Midtjylland-spillers nuværende klub, Sarpsborg. Ifølge mediet er der tale om 2,5 millioner euro, svarende til 19 millioner kroner.

Klubberne skulle være så godt som enige om detaljerne ved transferen, ligesom Victor Torps agent lige nu angiveligt er i færd med at forhandle de sidste betingelser på plads.

Den danske midtbanespiller er et produkt af FC Midtjyllands talentudvikling, hvor han dog aldrig fik sit gennembrud.

Tiden i FCM bar i stedet præg af adskillige lejeophold. Foruden FC Fredericia og Lyngby Boldklub var Victor Torp også et smut i KV Kortrijk i Belgien.

I sommer 2022 forlod han så endegyldigt FC Midtjylland, da Sarpsborg stod klar med en kontrakt.

Her har han i alt noteret sig for ni mål og fem assister i 46 kampe.

Medie: FCM i stor sportslig rokade – første målscorer skal være direktør

I FCM nåede han blot en enkelt kamp for klubbens førstehold, da han i sommeren 2021 blev skiftet ind og fik ni minutter i et 1-2-nederlag hjemme mod OB.

Victor Torps kommende klub, Coventry, indtager aktuelt ottendepladsen i Championship.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P