Hjælp til Arteta – vigtig midtbanespiller snart tilbage fra skade
Han har ikke spillet siden oktober, hvor han fik problemer med sit lår, men nu er Thomas Partey på vej tilbage til Arsenals førstehold.
Der er ‘forstærkning’ på vej til Arsenal, der har haft resultatmæssige problemer i de seneste uger.
En sejr i syv kampe er det blevet til for Mikel Arteta og Arsenal på tværs af FA Cup, Champions League og Premier League, og holdet har ikke sunget sejrssangen siden den 9. december.
Men nu kan den spanske manager snart råde over sin hårdtarbejdende midtbanespiller Thomas Partey igen.
Partey har ifølge avisen Daily Mail fremskyndet sin behandling, og opgøret mod Nottingham Forest den 30. januar bliver sat som en potentiel tilbagevenden for den 30-årige midtbanespiller.
Thomas Partey misser også Africa Cup of Nations med Ghana på grund af skaden.