LaLiga

Carlo Ancelotti udligner – lige så mange kampe som Zidane i Real

Den italienske manager i Real Madrid, Carlo Ancelotti, har netop opnået samme antal kampe i Real Madrid som Zinedine Zidane.

Carlo Ancelotti under Real Madrids kamp mod Mallorca i LaLiga.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Real Madrid spiller lige nu spansk Super Cup.

Og onsdag aften præsterede Carlo Ancelotti endnu en sejr i spidsen som manager for Real Madrid, som dermed er i finalen.

Men efter opgøret mod Atletico Madrid, der endte 5-3, kunne Ancelotti også fejre endnu en lille sejr.

Den italienske manager har nu stået i spidsen for Real Madrid i 263 kampe, og dermed har Don Carlo lige så mange kampe på sidelinjen som franske Zinedine Zidane, som han netop tog over efter for to et halvt år siden.

Det er anden omgang Carlo Ancelotti står i spidsen for Real Madrid. Han trænede også klubben fra 2013 til 2015, og når Ancelotti snupper endnu en kamp i spidsen for Real Madrid til søndagens Super Cup-finale, sidder han således også alene på titlen som den næstlængst siddende manager i klubben.

Rekorden har Miguel Muñoz, der fra 1960 til 1974 styrede Real Madrid gennem 595 kampe, hvor det blandt andet blev til ni spanske mesterskaber. Så der er trods alt noget vej for Ancelotti, hvis han skal erobre den rekord.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P