Premier League

Bekræftet: Brentford køber tyrkisk stortalent

Den 18-årige tyrkiske stortalent Yunus Emre Konak skifter til danskerklubben Brentford i Premier League. Det står klart torsdag aften.

Brentfords nye signing Emre Konak poserer til kameraet.
Foto: Brentford

Yunus Emre Konak skifter tyrkiske Sivasspor ud med engelske Brentford.

Det står klart torsdag aften, hvor Konak er præsenteret som ny mand i de røde og hvide striber hos klubben fra det vestlige London.

Den 18-årige midtbanespiller kommer til Brentford på en lang kontrakt med udløb i 2029, endda med option for et ekstra år. Den nye tilføjelse vækker stor begejstring hos The Bees.

– Han er en spiller, der kan lide at være aggressiv, presse modstanderne, vinde tacklinger og få bolden tilbage for sit hold, udtaler fodbolddirektør Phil Giles.

Konak blev rykket op i førsteholdstruppen i Sivasspor i sommer. Her er det blevet til 17 kampe på den defensive midtbane i Süper Lig med et enkelt mål til følge.

– Han har stadig meget udviklingspotentiale især på den offensive side af spillet, og vi glæder os til at arbejde med ham på alle aspekter af hans spil.

Yunus Emre Konak har foruden 17 kampe for Sivasspor også tørnet ud for det tyrkiske U21-landshold tre gange.

Officielt: Sancho forlader United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P