Serie A

Osimhen med sviner til Kvaratskhelias agent: Hold mit navn ude af din mund!

Osimhen har skrevet en ordentlig sviner til sin holdkammerat Kvaratskhelias agent, efter agenten har rygtet Osimhen væk.

Osimhen jubler, efter han har scoret for Napoli
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Victor Osimhen er på vej til Saudi-Arabien.

Eller… Det har hans holdkammerat Khvicha Kvaratskhelias agent i hvert fald spekuleret i.

Agenten Mamuka Jugeli blev interwievet af internetmediet yabaleftonline, hvor han rygtede sin egen klient til en række store adresser. Men så sagde han lige pludselig noget helt andet om Osimhen.

– Osimhen har skrevet under på en ny kontrakt, men tror I virkelig, at han kommer til at bruge resten af sin karriere i Napoli? Jeg kan allerede nu sige, at han tager til Saudi-Arabien næste sommer, udtalte agenten.

De spektakulære udtalelser har fået den nigerianske angrebsprofil til tasterne, og Osimhen har onsdag morgen skrevet følgende på sin Instagram:

– Kære Mamuka Jugeli, du er møgbeskidt og en skandale. Jeg er pinlig berørt over din logik. Kæmpe idiot.

– Hold mit navn ude af din mund!

Foto: Instagram

Det er tydeligt, at Osimhen er frustreret over agentens udtalelser, og Instagram-teksten bliver lige nu (onsdag, red.) delt i stor stil på sociale medier.

På trods af at Osimhen ikke bryder sig om Kvaratskhelias agents spekulationer om en transfer til Saudi-Arabien, er den farlige angriber den seneste tid blevet rygtet væk fra Napoli.

Medie: PL-klub vil betale Osimhens store frikøbsklausul

Lige nu er han afsted til Africa Cup of Nations med Nigeria, men inden afrejsen blev Osimhen kædet sammen med både Arsenal og Chelsea, hvor især Chelsea meldes at være klar til at smide et stort beløb efter angriberen.

Osimhens kontrakt i Napoli løber til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P