Eliteserien

Noah Holm skal igen under kniven

2024 er kommet fra start som 2023 sluttede for Noah Holm, der næppe håber på en gentagelse af det seneste kalenderår.

Rosenborgs Noah Holm skal under kniven for et brud i foden.
Foto: Stade Reims

Norske Noah Holm skal have foretaget et indgreb i foden.

Den 22-årige angriber vendte i august hjem til Rosenborg efter sit lejeophold i franske Reims, men straks han var vendt tilbage til Trondhjem pådrog han sig et træthedsbrud i foden.

Dermed måtte han vente hele 10 kampe, inden han midt i oktober gjorde comeback med indhop i kampene mod Sandefjord og Strømsgodset, mens han var helt ude af truppen til den efterfølgende kamp – sæsonafslutningen mod Viking den 3. december.

Nu viser det sig dog, at den nye Rosenborg-træner Alfred Johansson formentlig kan se frem til at måtte undvære sin spidsangriber i sæsonopstarten.

Officielt: Rosenborg gafler træner i F.C. København

– Sidste kontrol viser desværre, at Noahs skade ikke har helet tilstrækkeligt, og der er dermed en betydelig risiko for en ny skade. Som følge deraf vil han snart gennemgå et nyt indgreb med en efterfølgende rehabilitering og genoptræning, lyder det fra Rosenborg-læge Olav Aas.

Noah Holm, der er søn af danske David Nielsen, havde i den grad et forglemmeligt 2023.

Video: Dansker-kasse kåret til bedste mål for Rosenborg i 2023 – se det her

Efter han 1. september 2022 blev udlejet til franske Reims fik han en række korte indhop i den franske Ligue 1, inden han på bare andendagen i 2023 for første gang fik fuld spilletid i udekampen mod de forsvarende mestre fra Lille.

En pokalkamp en uge senere blev dog startskuddet til et forfærdeligt år, hvor en knæskade gjorde, at han ikke kom yderligere i kamp for franskmændene, og efter sommerferien blev det altså kun til to korte indhop hjemme i Rosenborg.

Noah Holm har kontrakt med Rosenborg til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P