Medie: Yngste Superliga-debutant i historien udlejes
Jeppe Kjær er den yngste debutant i Superligaen nogensinde. Efter hans skifte til udlandet, har han ikke helt fundet fodfæste, og nu meldes der om endnu et lån for den unge dansker.
16 år og 0 dage er en rekord, der er svær at slå.
Dengang Jeppe Kjær satte rekorden for AC Horsens i 2020, var der nok mange, der tænkte, at han hurtigt ville slå igennem internationalt.
Men livet udenfor Horsens har ikke været en dans på roser for den unge dansker, der nu meldes klar til endnu en udlejning fra moderklubben Bodø/Glimt.
Det skriver B.T., der beretter, at den unge dansker skal udlejes til oprykkerne fra Fredrikstad.
Kjær var senest udlejet til Sandefjord, hvor det blev til 11 kampe for danskeren. Tilværelsen som lånespiller er altså ikke helt ukendt for den unge mand.
Kjær kom til Bodø/Glimt fra Ajax tilbage i februar 2023, men det er altså ikke lykkedes for ham at spille sig ind på holdet endnu.
Kjær har kontrakt med Bodø/Glimt indtil sommeren 2027.