Leeds-klubmand om farvel: Jeg håber, jeg har gjort jer stolte
Luke Ayling har været ude på de sociale medier og takket alle omkring Leeds, hvor han har brugt otte år af sin karriere.
Det er en klubmand, der forlader Leeds United.
Tidligere onsdag kom det frem, at Luke Ayling forlader den engelske traditionsklub, da han bliver udlejet til Middlesbrough. Det skifte kan du læse mere om herunder.
Officielt: Leeds siger farvel til klubmandNu har den engelske højre back, der har været i klubben i otte år, været ude på de sociale medier og takke alle i og omkring klubben, og det er de helt store ord, der kommer frem, når han tænker tilbage på sin tid i klubben.
– Jeg kom til klubben med en forlovet, og jeg tager herfra med en kone, to dejlige børn og en masse minder, jeg aldrig vil glemme. Jeg har elsket at trække Leeds-trøjen over hovedet hver eneste gang.
Derudover takker han hver eneste holdkammerat, han har delt banen med i sin Leeds tid. Alle medarbejdere i klubben fra køkkenet til kontormedarbejderne får også en tak med fra Ayling.
Til sidst takker Ayling de mange Leeds-fans, han har fået et særligt forhold til.
– Både ude og hjemme har i sunget vores sange, og jeg har vidst, at i har haft vores ryg i gode og dårlige tider. Tak for alt. Jeg håber, jeg har gjort jer stolte.
Luke Ayling har været i klubben siden 2016 og spillet 268 kampe med 11 mål og 21 assists til følge.