Bundesligaen

Joshua Kimmich kan være fortid i Bayern – stjernen undrer sig

Joshua Kimmich kan måske være fortid i Bayern München, selvom der er halvlandet år tilbage af sin kontrakt med den tyske storklub.

Joshua Kimmich for Bayern München.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Joshua Kimmich og Bayern München hænger som oftest sammen. Det kan dog være, at det snart er fortid.

I hvert fald beretter tyske Sky Sports, at det ikke er udelukket, at Bayern München og Joshua Kimmich skilles, når det bliver sommer – hvis ikke før.

PSG er yderst interesserede i at få fingrene i den tyske landsholdsspiller allerede i det igangværende transfervindue, men hvis ikke det lykkedes, vil klubben vente til sommerens transferperiode. Der har nemlig ikke været snak om en kontraktforlængelse i den tyske klub, hvilken kommer bag på stjernen, der har spillet i Bayern siden 2015.

Florian Plettenberg, der er journalist hos tyske Sky Sports, skriver på sin X-profil, at Joshua Kimmich er overrasket over, at den tyske storklub ikke har indledt forhandlingerne om en kontraktforlængelse.

Kimmich har været en bærende profil for det tyske mesterhold i mange år, og det blevet til 367 kampe, hvor det er blevet til 47 mål og 100 assists for klubben. Derudover er det blevet 87 landskampe for Tyskland.

Med Bayern har Kimmich blandt andet vundet otte tyske mesterskaber, en enkelt Chamions League-titel og tre tyske pokalturneringer, men om det bliver til flere store triumfer sammen, må tiden vise.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P