Premier League

Officielt: Tottenham styrker offensiven med Timo Werner

518 dage efter sit exit fra den engelske Premier League, gør den tyske landsholdsangriber nu comeback, efter han har skrevet under på en aftale med Tottenham.

Tottenham henter Timo Werner i RB Leipzig.
Foto: Tottenham Hotspur

Han blev aldrig nogen stor succes i Chelsea, men nu prøver en anden London-klub sig.

Tottenham har tirsdag aften præsenteret tyske Timo Werner som ny mand i klubben.

Den 27-årige angriber kommer til klubben fra det nordlige London fra tyske RB Leipzig, og der er tale om en lejeaftale for resten af sæsonen.

Tottenham har dog også sikret sig en option, der gør det muligt for klubben at gøre aftalen permanent til sommer.

Timo Werner nåede i sine to sæsoner på Stamford Bridge fra 2020 til 2022 at spille i alt 56 Premier League-kampe for Chelsea, hvor det i alt blev til ti scoringer.

Medie: Bayern i transferkup – vil snuppe Tottenhams transfermål

I Tottenham kommer Timo Werner til at få trøjenummer 16, som senest har været båret af Arnaut Danjuma, Kyle Walker-Peters og Kieran Trippier.

Foto: Tottenham Hotspur

RB Leipzig betalte angiveligt 20 millioner euro for Timo Werner, da de i august 2022 købte ham tilbage fra Chelsea, der oprindeligt havde betalt 53 millioner euro for ham.

Hvor meget Tottenhams købsoption på Werner lyder på, melder ingen af de to klubber noget om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P