3F Superligaen

Officielt: OB henter Bojang permanent

OB tilknytter forsvarsspilleren Yaya Bojang på en permanent aftale.

OB har hentet den gambiske forsvarsspiller Yaya Bojang på en permanent aftale.
Foto: ob.dk

Yaya Bojang bliver i OB.

Det fynske fodboldflagskib har tilknyttet den 19-årige gambier på en permanent aftale.

Den unge forsvarsspiller var i efteråret udlejet til OB fra Real de Banjul i hjemlandet, men fynboerne har altså valgt at benytte sig af den indskrevne købsoption i aftalen.

– Yaya har alle de fysiske, tekniske og mentale egenskaber, vi ønsker i en ung OB-spiller. Han har også en god kombination af hårdt arbejde og en positiv og optimistisk smittende personlighed. Vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet med Yaya og sammen jagte hans og klubbens drømme, siger fodbolddirektør Björn Wesström.

Aftalen mellem OB og Bojang gælder frem til sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P