Medie: AC Milan afbryder Maldini-leje

AC Milan afbryder Daniel Maldinis lejeophold i Empoli et halvt år før tid, men det er dog ikke for selv at beholde den 22 midtbanespiller.

AC Milan afbryder Daniel Maldinis lejeophold i Empoli for i stedet at sende ham til Monza.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det startede dårligt, og det er aldrig rigtig blevet godt.

Sæsonen var endnu ikke startet, da Daniel Maldinis lejeophold i Empoli kom fra start på den værst tænkelige måde, da AC Milan-lejesvenden blev skadet.

Sæsonens første otte kampe måtte han se fra tribunen, og først i tiende spillerunde fik han græs under støvlerne. Siden har den alsidige midtbanespiller ikke ligefrem imponeret, og nu tager AC Milan konsekvensen.

Den norditalienske storklub henter ifølge Sky Sports Italia Maldini tilbage fra lejeopholdet 300 kilometer mod syd.

Det bliver dog ikke en retur til Milanello-anlægget i første omgang for klubelegenden Paolo Maldinis søn.

AC Milan lejer nemlig straks Daniel Maldini ud til Monza for resten af sæsonen.

Historisk: AC Milan sender yngste Serie A-spiller nogensinde på banen

Om ikke andet kan Maldini nu se frem til at skifte en øjeblikkelig 19. plads i Empoli ud med en noget mere spiselig 11. plads i Monza, ligesom han pludselig kun har små 15 kilometer til sin nye hjemmebane i udkanten af fødebyen Milano.

Aftalen mellem AC Milan, AC Monza og Daniel Maldini ventes allerede onsdag at falde på plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P