FCK henter islandsk talent til akademiet
F.C. København oplyser tirsdag, at man har hentet sig en endnu en islænder til talent-stalden.
F.C. København har haft stor succes med islandske talenter de seneste år.
Tirsdag har den danske hovedstadsklub nu præsenteret det seneste skud på stammen.
Der er her tale om blot 15-årige Gunnar Orri Olsen, der kommer til fra UMF Stjarnan hjemme i Island.
I FCK er man ikke overraskende ganske begejstret for tilgangen af den unge islænder.
– Det er en spændende central midtbanespiller med en god teknik, masser af fart i fødderne og stort udviklingsstrategisk potentiale, som vi forhåbentlig kan forløse i København, siger Mikkel Lund Køhler, Head of Scouting & Recruitment i FCK Talent, og fortsætter:
– Vi har de senere år haft en rigtig god historik med flere islandske spillere, der har taget store skridt i vores stærke talentmiljø. Men passet taler hverken for eller imod, når vi scouter en spiller – ’Gunni’ er et nordisk toptalent i sin årgang, og han bliver rigtig spændende at følge.
Gunnar Orri Olsen fylder 16 år til foråret, og han kan formentlig finde stor motivation i nogle af sine lidt ældre landsmænds karrierer i FCK.
Blandt andre blev Hákon Arnar Haraldsson solgt til franske Lille for mere end 100 millioner kroner i sommer, mens Isak Bergmann Johannesson er blevet en profil i tyske Fortuna Düsseldorf, som han er udlejet til i denne sæson.
Også i FCK’s nuværende førsteholdstrup huserer en islænder. Der er her tale om 19-årige Orri Óskarsson, der i denne sæson har scoret i både Champions League-kvalifikationen, Oddset Pokalen og den hjemlige Superliga.
Det lysner for FCK – skadet landsholdsspiller træner snart medGunnar Orri Olsen har flere kampe under bæltet for diverse islandske U-landshold.
Han kommer først til FCK til sommer, hvor han efter planen tiltræder som en del af U17-mandskabet.