Medie: Leverkusen-målmaskine skadet – misser AFCON
Bayer Leverkusen og træner Xabi Alonsos stjerneangriber er ude med en skade i seks uger og misser dermed African Cup of Nations ifølge Fabrizio Romano.
Seks uger.
Så længe kan Bayer Leverkusens stjerneangriber, Victor Boniface, forvente at se til fra lægterne.
Ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano har Boniface pådraget sig en skade i lysken, og skal derfor sidde ude. Det er dog ikke kun Bundesliga-kampe, den nigerianske landsholdsspiller går glip af.
Den 23-årige angriber står nemlig også til at skulle vinke farvel til Africa Cup of Nations, som løber af stablen lørdag den 13. januar.
Leverkusen kommer dermed til at mangle en vigtig brik de næste seks uger, men det kan blive endnu værre for cheftræner Xabi Alonso.
Det tyske medie Get Football News Germany skriver, at reserveangriberen Nathan Tella står til at skulle tage Bonifaces plads på det nigerianske landshold.
Lodtrækning i FA Cup: To storopgør venter i fjerde rundeBayer Leverkusen må derfor håbe på, at tjekkiske Patrik Schick holder sig i form – ellers bliver det nogle lange uger.