
Medie: Skade holder Arsenal-goalgetter ude af Liverpool-brag
Søndag byder på storkamp i den engelske FA Cup, hvor Arsenal og Liverpool tørner sammen. Arsenal-manager, Mikel Arteta, må undvære en af sine offensivstjerner. Det meddeler engelsk medie søndag.

Gabriel Jesus kommer ikke på banen for Arsenal søndag eftermiddag.
Det erfarer et engelsk medie søndag forud for storkampen mellem Arsenal og Liverpool i den traditionsrige FA Cup.
Gabriel Jesus har været ramt af skader tidligere på sæsonen, men har været til rådighed siden november. Brasilianeren er startet i 11 kampe i Premier League denne sæson, men han er ikke med søndag i FA Cup’en.
Det skriver skriver det engelske medie The Athletic, som erfarer, at angriberen har pådraget sig en mindre skade i knæet.
Jesus missede de første kampe i sæsonen, efter en operation i knæet, og fik en skade i baglåret i løbet af efteråret. Men mediet skriver søndag, at Arsenal ikke er bekymret for den seneste skade hos den 26-årige brasilianer.
Liverpool må også undvære flere profiler til søndagens storkamp. Læs den historie her.
