Premier League

Medie: PL-klub vil betale Osimhens store frikøbsklausul

Flere klubber har længe været sat i forbindelse med Victor Osimhen, og nu melder et medie, at en Premier League-klub er klar til at betale nigerianerens store frikøbsklausul.

Victor Osimhen i aktion for Napoli i Serie A-kampen mod Cagliari.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix.

Dagen inden jul kunne Napoli meddele, at man havde forlænget kontrakten med klubbens største stjerne, Victor Osimhen.

I den nye kontrakt blev der indskrevet en frikøbsklausul på den afrikanske angriber, som ifølge Fabrizio Romano ligger på 130 millioner euro.

Officielt: Napoli forlænger med stjerneangriber

Selvom det er en høj frikøbsklausul for Osimhen, så skulle der dog allerede være en klub, som er klar til at betale pengene for angriberen.

Her er der angiveligt tale om Premier League-klubben Chelsea. Det skriver Napoli-mediet Calcio Napoli 24.

Ifølge det italienske medie så har London-klubben ingen planer om at hente den nigerianske angriber i januar vinduet, men først til sommer.

Calcio Napoli 24 melder dog, at planen fra Chelseas side er at betale den høje frikøbsklausul på de svimlende 130 millioner euro for Osimhen.

25-årige Victor Osimhen blev hentet til Napoli i 2020 fra LOSC Lille, hvor Serie A-klubben dengang betalte 75 millioner euro for angriberen.

Sidenhen har Osimhen spillet 119 kampe for italienerne, hvori det er blevet til 67 mål og 17 assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P