3F Superligaen

Det lysner for FCK – skadet landsholdsspiller træner snart med

F.C. København har været plaget af mange skader i denne sæson, men i løbet af januar vender to af klubbens spillere tilbage. Det meddeler klubben søndag.

Birger Meling hopper højt for FCK mod Bayern
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCKs lægestab har haft travlt i denne sæson.

Flere af københavnernes spillere har været inde og ude af holdet som følge af skader, og særligt i de defensive geledder har FCK været ramt.

En af dem, som har siddet ude længe, er den norske landsholdsback Birger Meling. Siden oktober har Meling opholdt sig på skadeslazarettet, men det lysner for den 29-årige nordmand.

Meling har kedet sig uden fodbolden, fortæller han til FCK’s hjemmeside.

– Det var selvfølgelig ikke sjovt at sidde ude i efteråret med alle de store kampe, men heldigvis fungerede holdet godt, for ellers havde det været endnu værre, fortæller Meling til klubbens hjemmeside.

– Men det er jo lidt kedeligt bare at sidde og kigge på, så jeg glæder mig til, at jeg snart kan bidrage igen. Jeg er begyndt at kunne løbe lidt, så nu bliver det lidt sjovere, slutter landsholdsbacken med 39 kampe for Norge.

FCK oplyser på sin hjemmeside, at Meling begynder at træne med holdet i løbet af januar, og det samme gør den 19-årige midtbanespiller William Clem.

Klubben regner med at forsvarsspilleren David Khocholava og den unge målmand Theo Sander først er tilbage fra skader i løbet af foråret.

Ude i flere måneder: FCK-stortalent er blevet opereret

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P