David Nielsen og Kifisias smider sejren til allersidst
David Nielsen og hans græske mandskab, Kifisias, cruisede mod sejren, da en scoring til allersidst spolerede tre vigtige point for det græske bundhold.
David Nielsen var søndag kun få minutter fra sin anden sejr i Grækenland i spidsen for Kifisias.
Nielsens mandskab, der ligger næstsidst i den græske Super League, mødte midterholdet Panserraikos.
Kifisias har blot vundet to af sæsonens 16 kampe, men søndag eftermiddag var den tredje sejr inden for rækkevidde. Nielsens mandskab kom nemlig foran efter 43 minutter ved angriberen Thievy Bifouma.
Det var også stillingen ved pausen, og Nielsens mandskab holdte stand langt ind i anden halvleg.
Faktisk var sejren blot fem minutter væk, da hjemmeholdets angriber Jefte Betancor bragte balance i regnskabet. Betancor scorede til kampens resultat 1-1.
Dermed misser Nielsen tre vigtige point i bunden af den græske liga, men søndagens resultat er det fjerde point, den danske cheftræner henter til den hårdtprøvede klub.
Næste kamp for Nielsen og Kifisias er søndag den 14. januar, hvor storholdet Olympiakos venter.
Drømmedebut for David Nielsen i Grækenland