Barcelona pligtsejrer snævert mod midterhold fra Segunda Federacion

Det var lige ved og næsten for FC Barcelona, der gæstede Barbastro, som spiller i den fjerdebedste spanske række, i Copa del Rey.

Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der var ikke plads til de store overraskelser i søndagen Copa del Rey.

FC Barcelona gæstede Estadio Municipal de Deportes, hvor Barbastro, som til daglig spiller i den fjerdebedste spanske række, tog imod.

Gæsterne var også her, der og alle vegne i en første halvleg, hvor hjemmeholdet ikke fik en støvle til jorden. ‘Blaugrana’ kom foran efter 18 minutter, da Fermin Lopez prikkede bolden i buret.

Anden halvleg startede, som første sluttede.

Barcelona sad på det meste af spillet og Raphinha udbyggede føringen efter 51 minutter. Alligevel formåede hjemmeholdet at presse på i Barca-bagkæden.

Det bar frugt, eftersom hjemmeholdets Adrià de Mesa overraskende reducerede til 2-1 efter en times spil i det nordøstlige Spanien. Udeholdet var som lullet i søvn, hvilket åbnede opgøret for de undertippede værter.

Barcelona bekræfter: Konkurrent til ‘AC’ meldt klar

På trods af et svagtspillende Barcelona-mandskab, fik Lewandowski pyntet på måltavlen, da han eksekverede fra 11-meterpletten. Men det var han ikke ene om. Barbastros Marc Prat fik ligeledes muligheden på straffespark og lossede bolden bag Inaki Pena i Barca-buret.

Kampen endte således 3-2, og Barcelona henter en snæver pligtsejr over Barbastro fra den fjerdebedste spanske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P