To mål på et minut: Real Madrid sejrer over fjerdedivisionshold i Copa del Rey

Lørdag aften sejrede Real Madrid over fjerdedivisionsholdet Arandina CF i den spanske Copa del Rey.

Man havde nok forventet lidt mere af Real Madrid.

Lørdag drog den spanske kongeklub til Aranda de Duero, for at møde Arandina CF, der spiller i den fjerdebedste række i Spanien.

Real Madrid kom, så og tog hjem med en 1-3-sejr og videre avancement i Copa del Rey i bagagen. Alligevel må de fleste Real-fans sidde tilbage med en fornemmelse af, at man skulle have vundet større. Meget større.

På den anden side kan Arandina-mandskabet vel godt klappe sig selv på skulderen.

Holdet stod imod i hele første halvleg, som endte 0-0, og formåede at lukke Los Blancos ned på deres mange forsøg på nær de tre scoringer.

Først efter 54 minutter scorede Joselu på et straffespark, inden Brahim Diaz gjorde et minut senere.

Brahim skulle også se sig selv i oplæggerens rolle, da han assisterede Rodrygos mål i det 91. minut. Arandina skulle dog overraskende nok få scoret, da Nacho Fernandez dirigerede bolden i eget net kort før slutfløjt.

Medie: Mbappé takker nej til 600 millioner

Hjemmeholdet havde kun to skud i hele kampen, hvor et af dem var inde for målrammen, mens Real Madrid var god for 15 skudforsøg med fem af dem på målet.

Real Madrid-mandskabet var et reservepræget et af slagsen, og der var positivt nyt for tilhængerne i form af en debut til et stortalent, der blev hentet i sommer. Det kan du læse mere om herunder:

Så sker det: Tyrkisk stortalent får debut for Real Madrid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P