Efter svinetackling på Nørgaard – derfor trak dommeren rundt rødt kort
Hvad skete der fredag aften i kampen mellem Brentford og Wolverhampton, hvor dommeren trak et rundt rødt kort? Få forklaringen her.
Kun én emoji kan beskrive situationen, hvor dommer Tony Harrington fredag aften i FA Cuppen viste det røde kort til Wolverhamptons Joao Gomes efter en svinetackling på Christian Nørgaard:
😳
Forklaring følger. Kort forinden Harrington udmålte fodboldens hårdeste straf på Brentford Community Stadium, havde Joao Gomes sparket danske Christian Nørgaard ned bagfra. En situation, du kan se øverst i artiklen her.
Og en forseelse, der altså efter blot ni minutter kostede resten af kampen på tribunen for den 22-årige brasilianer.
Og grunden til det runde røde kort, som dommer Tony Harrington benyttede, kommer her. De engelske dommere har tidligere testet netop runde røde kort, som skal hjælpe farveblinde spillere med at forstå alvoren, og rød er en af de farver, der kan drille farveblinde.
Men også formen på det runde røde kort kan være en hjælp, når det skal gå hurtigt. Dommerne kan med det runde røde kort mærke, hvilket kort de har fat i nede i lommen. Og dermed er det muligt at være lidt mere trygge i, at de ikke får givet det forkerte kort i situationen.
Fredag aften fik Brentford aldrig rigtig udnyttet det tidlige røde kort til gæsterne, og kampen endte 1-1. Dermed skal de to hold i aktion igen efter FA Cuppens tredje runde.
Lørdag har Thomas Frank givet en opdatering på Christian Nørgaards skade, som efterfølgende tvang ham til at blive skiftet ud. Læs mere herunder:
Frank med første opdatering på skadet Brentford-dansker Brentford-dansker humpede fra banen i skuffende deler for Thomas Frank og co.