Officielt: Lyngby har solgt cheftræner
Lyngby Boldkub offentliggør fredag formiddag, at klubben har solgt cheftræner Freyr Alexandersson til belgiske KV Kortrijk.
Både Freyr Alexandersson og assistenttræner Jonathan Hartmann er nu officielt fortid i Lyngby Boldklub.
Superligaklubben har torsdag solgt trænerduoen til den belgiske bundprop KV Kortrijk.
I Lyngby er græder de med det ene øje, mens det andet øje smiler med tanke på de i alt 89 kampe, parterne nåede sammen.
– Vi havde gerne gjort sæsonen færdig og tilføjet endnu en milepæl, men vi har også været beviste om Freyrs personlige ambitioner og den store interesse fra andre klubber i at rekruttere ham. Så det er naturligt nok, at vi en dag skulle sige farvel, og selvom det er vemodigt, så er vi også stolte over at sende en dygtig Lyngby-træner videre til udlandet.
– Freyrs største styrke er evnen til at skabe en stærk vinder- og træningskultur, og den kultur ser vi som forankret i Lyngby Boldklub – også for eftertiden. Freyr har sammen med sin stab og trup gjort et fantastisk stykke arbejde i sin tid hos os, hvor vi har nået stort set alle de mål, vi har sat os. Så der er virkelig noget at bygge videre på for en ny cheftræner, og det ser vi nu frem til. Lige nu siger vi tak og ønsker Freyr alt det bedste fremover, fortæller fodboldchef Nicas Kjeldsen.
Alexandersson: Fantastiske tider i LyngbyOgså Alexanderssons danske assistenttræner, Jonathan Hartmann, rykker med til den belgiske Jupiler League. 32-årige Hartmann stopper dermed efter mere end otte år i klubben nord for København, og han får flotte ord med på vejen.
– Hartmann har taget hele turen op gennem akademiet og ind på førsteholdet, og har været en vigtig og stærk person i vores klub. Vi er stolte over at have udviklet en stærk træner med fantastiske taktiske og analytiske evner, som også har været i spil omkring det danske A-landshold. Vi ønsker Jonathan alt det bedste i fremtiden, og takker for både mange års dedikeret arbejde og flotte resultater hos os, fortæller Nicas Kjeldsen.
Lyngby er ikke på bar bund efter Alexandersson-salg: Vi har en liste over kandidaterAlexandersson og Hartmann har første arbejdsdag i Belgien lørdag den 6. januar, og trænerduoen har skrevet under på en kontrakt til juni 2026.
KV Kortrijk ligger sidst i den belgiske Jupiler League, og de håber efter alt at dømme på, at den islandsk-danske duo kan gentage kunststykket fra superligasæsonen 2022-23, hvor Lyngby imod alle odds sikrede sig overlevelse trods en skidt udgangspunkt ved vinterpausen.