International Fodbold

Medie: Kun Gerrards legendestatus redder ham i Saudi Arabien

Efter en imponerende start er Steven Gerrard løbet ind i alvorlige resultatmæssige problemer i Saudi Arabien, og det er nu kun hans legendestatus, der redder ham fra fyring.

Kun hans legenestatus redder lige nu Steven Gerrard fra fyring i Saudi Arabien.
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han lagde ud med seks sejre i sin første otte kampe, men siden er det gået nedad bakke.

Markant nedad bakke.

Steven Gerrard og Al-Ettifaq har blot vundet én kamp siden september, og lige nu er klubben uden sejre i de seneste ni kampe.

Alligevel sidder Liverpool-legenden stadig på sin post, hvorfra han i sommer hentede spillere som Jordan Henderson, Demarai Gray, Georginio Wijnaldum og Moussa Dembélé.

Den var næppe gået andetsteds, efter der i den 18 hold store Saudi Pro League allerede har været 13 trænerfyringer siden starten af sæsonen i august.

Steven Gerrard afviser Saudi-job: Jeg tager ikke imod

Ifølge The Guardian er det Steven Gerrards legendestatus som spiller i særligt Liverpool, der har reddet hans job indtil nu, hvor han blandt andet har kunnet se portugisiske Nuno Espirito Santo og sine to eks-holdkammerater Igor Biscan og Robbie Fowler få kniven til trods for markant bedre resultater.

Espirito Santo, der nu er manager i Nottingham Forest, blev fyret i Al-Ittihad efter i sidste sæson at have ført klubben til det første mesterskab siden 2009, mens Robbie Fowler blev fyret i Al-Qadsiah fra den næstbedste række efter i alt ni kampe og ingen nederlag i ligasammenhæng.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Steven Gerrard var – og er – af mange udset som den ideelle afløser for Jürgen Klopp i Liverpool, og efter 192 kampe i spidsen for skotske Rangers i sit første cheftrænerjob, hvor det blandt andet blev til klubbens første mesterskab i 10 år, blev den forudsigelse ikke ligefrem mindre.

Gerrards manager-ry led et knæk med fyringen i Aston Villa i oktober 2022, og selvom succes i Saudi Arabien næppe gør det op for den dårlige periode på Villa Park, så vil endnu et fejlslagent trænerophold næppe sende ham øverst på listen over kandidater, når Liverpool engang skal finde en afløser for sin nuværende tyske manager.

Steven Gerrard og den hele den saudiske liga er lige nu på tvungen ‘vinterferie’ som følge af Asian Cup, der afholdes hos naboerne fra Qatar. Ligaen starter for Al-Ettifaqs vedkommende med en udekamp mod Al-Khaleej den 15. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P