Klopp melder Szoboszlai ude med en skade
Liverpool må undvære Dominik Szoboszlai i de kommende kampe.
Nytårsdag måtte Dominik Szoboszlai forlade banen i anden halvleg i Liverpools 4-2-sejr over Newcastle.
Og nu meddeler Liverpool og manager Jürgen Klopp, at man må se bort fra den ungarske midtbanespiller i mindst to kampe.
– Jeg kan bekræfte, at der ikke er tale om en potentiel skade. Det er en skade. En muskelskade i baglåret, siger Klopp på Liverpool FC´s pressekonference forud for klubbens udekamp mod Arsenal i tredje runde af FA Cup lørdag.
Szoboszlai meldes ude af billedet til Liverpools møde med Arsenal og til holdets næste opgave – hjemmekampen mod Fulham i Premier League onsdag den 10. januar
– Derefter må vi se. Forhåbentlig er han tilbage, men vi ved det ikke, siger Jürgen Klopp.
Dominik Szoboszlai, der kom til Liverpool fra RB Leipzig før denne sæson, har startet inde i 19 af sit holds 20 kampe i Premier League i denne sæson.
Vildt Salah-rygte: Forlænger med Liverpool – dropper Saudi-Arabien