
Guardiola om transfervinduet: Hvem ved?
Vinterens transfervindue er i fuld sving - men skal der ske noget i Manchester City?

Vanen tro betød årsskiftet, at vinterens transfervindue blev skudt i gang.
Selvom transfervinduet i januar typisk ikke er garant for samme mængde handler som i sommerens ditto, så er det langt fra uhørt, at de store klubber henter en forstærkning eller to.
Det er dog ikke sikkert, at Manchester City kommer til at handle ind – men det er heller ikke udelukket.
I hvert fald er Pep Guardiola ikke afvisende overfor, at Manchester City kommer til at handle ind.
– Jeg tror ikke, at der kommer til at ske noget transfervinduet, siger han på et pressemøde fredag og fortsætter så alligevel:
– Måske én, hvem ved?
Manchester City indtager lige nu tredjepladsen i Premier League.
Næste opgave for Pep Guardiola og co. er på søndag, hvor man møder Huddersfield i FA Cup.