
Dansker på måltavlen i testsejr over tysk modstander
Magnus Mattsson kunne notere sig for en scoring, da NEC Nijmegen besejrede tyske Düsseldorf fredag.

NEC Nijmegen fik fredag eftermiddag finpudset formen.
Det skete, da tyske Düsseldorf bød op til dans i en testkamp.
Her blev det det hollandske mandskab, med flere danskere iblandt, der trak sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 2-0.
Opgørets første målscorer blev danske Magnus Mattsson, der efter lidt mere end 20 minutter gjorde det til 1-0 for Nijmegen.
Her fik den tidligere Silkeborg IF-profil skabt plads til sig selv, inden han sendte en kontrolleret afslutning mod fjerneste hjørne.
Blote ni minutter senere, i det 31. minut, blev japanske Kodai Sano opgørets sidste målscorer med sin scoring til 2-0.
Også den tidligere AaB’er Mathias Ross fik minutter i benene i testsejren over Düsseldorf, der aktuel indtager fjerdepladsen i 2. Bundesligaen.
Mathias Ross er lige nu udlejet til Nijmegen fra tyrkiske Galatasaray.