Brentford-dansker humpede fra banen i skuffende deler for Thomas Frank og co.
Christian Nørgaard måtte humpe fra banen tidligt i opgøret, da Brentford og Wolves fredag ramlede sammen i FA Cup.
Brentford kan næppe være tilfredse efter fredagens 1-1-kamp mod Wolves.
De to mandskaber tørnede sammen i den engelske FA Cup, og allerede efter 10 minutter kom Brentford i overtal, da Joao Gomes så direkte rødt.
Det var dog ikke kun lutter positivt nyt for Brentford, der i forbindelse med det røde kort måtte sige farvel til Christian Nørgaard, der var nødsaget til til at humpe fra banen.
Brentford kom ellers kort før pausen, da franske Neal Maupay gjorde det til 1-0.
Et mål foran og en mand i overtal var dog ikke nok for Thomas Frank og co., og i anden halvleg fik gæsterne fra Wolves i stedet lettere overraskende udlignet til 1-1.
Ingen af de to mandskaber formåede at få modstanderens netmasker til at blafre yderligere, hvorfor kampen endte 1-1.
Brentford stillede med samtlige fem danskere fra start i form af Mikkel Damsgaard, Christian Nørgaard, Mathias Jensen, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Mads Roerslev.
Med det uafgjorte resultat skal de to klubber nu mødes på ny, inden en af dem får lov til at avancere i FA Cup.