
Aston Villa bekræfter: Har solgt midtbanespiller
Aston Villa bekræfter fredag, at man har solgt Finn Azaz.

Finn Azaz drager videre i karrieren.
Således oplyser Aston Villa fredag, at man har solgt den 23-årige midtbanespiller til Middlesbrough.
Finn Azaz er blevet udstyret med en kontrakt af fire og et halvt års varighed i sin nye klub.
Den nyslåede Middlesbrough-spiller nåede aldrig at få sin debut for Aston Villas førstehold.
I den første halvdel af denne sæson var han udlejet til Plymouth i Championship, hvor han blev fast mand.
Middlesbrough ligger på 12. pladsen i den næstbedste engelske række efter 26 kampe.