Premier League

Vildt Salah-rygte: Forlænger med Liverpool – dropper Saudi-Arabien

Liverpool og Mohamed Salah har gang i en fantastisk sæson og fører Premier League med tre point til forfølgerne, og nu er der også kommet en helt ny vinkel blandt de utallige rygter om egypterens fremtid

Mohamed Salah forlænger sin aftale med Liverpool, skriver det international medie Football Transfers
Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mohamed Salah fører topscorerlisten i Premier League med 14 mål og otte assists.

Og på rygtebørsen er den 31-årige egypter også en af de mest leveringsdygtige.

Mohamed Salah blev i sommerens transfervindue rygtet til den bedste liga i Saudi-Arabien igen og igen, og mange Liverpool-tilhængere frygter at skulle sige farvel til profilen i dette vinters transfervindue.

Men måske er der forhåbninger for klubbens mange fans.

Det internationale transfermedie Footballtransfers.com erfarer nemlig, at klubben nu har fået egypteren på andre tanker, så han i stedet for at forlade Anfield vil forlænge sin kontrakt.

I sommeren 2022 skrev Mohamed Salah under på en kontrakt til 2025, hvilket sikrede ham en klækkelig lønstigning, og udsigten til at kunne løfte Premier League-trofæet med Liverpool nok engang har måske fået Salah på andre tanker end et skifte til mellemøsten?

Mohamed Salah er rejst afsted til African Cup of Nations med Egypten. Turneringen spilles i Elfenbenskysten, og du kan herunder læse, hvor mange Premier League-spillere, der deltager i turneringen:

AFCON og Asian Cup: 40 PL-spillere smutter i januar – tre hold går fri

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P