Premier League

Tottenham får udlejet spiller tilbage før tid

Tottenham oplyser torsdag aften, at Djed Spence vender retur fra sit lejeophold.

Djed Spence vender retur til Tottenham fra Leeds før tid.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Djed Spence har siden august været udlejet fra Tottenham til Leeds, men den 23-årige back vender nu retur til det nordlige London.

Det oplyser Tottenham torsdag aften.

Lejeaftalen stod ellers til at strække sig frem til sommer. Ingen af de to klubber melder noget om, hvorfor det er slut allerede nu.

Djed Spence nåede beskedne syv kampe i Leeds-trøjen, inden lejeopholdet altså nu er blevet afsluttet.

Frem til midten af november sad han ude med skader, og han har først i slutningen af sit lejeophold fået spillet sig ind på Leeds-holdet.

Djed Spence har kontrakt i Tottenham frem til sommeren 2027.

Han står noteret for seks kampe for klubbens førstehold.

Djed Spence er ikke den eneste back, der torsdag er vendt retur til Tottenham før tid. Læs mere i artiklen nedenfor

Officielt: Manchester United sender Sergio Reguilon til Tottenham

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P