Officielt: Manchester United sender Sergio Reguilon til Tottenham
Manchester United har benyttet sig af en klausul og sendt Sergio Reguilon retur til Tottenham før tid.
Lejeopholdet løb oprindeligt frem til sommer.
Alligevel vender Sergio Reguilon allerede nu retur til Tottenham, da Manchester United har valgt at benytte sig af en klausul, som afslutter lejeopholdet før tid.
Det bekræfter de to Premier League-klubber torsdag.
Reguilon blev hentet til Old Trafford som gardering for Luke Shaw og Tyrell Malacia på venstreback.
– Mens Luke [Shaw] har misset de seneste to kampe med mindre skader, så er den engelske landsholdsspiller forventet tilbage snart. Tyrell [Malacia] på den anden side nærmer sig et comeback fra sin knæskade. Alsidige Diogo Dalot kan også dække yderligere ind på venstreback, lyder den officielle begrundelse fra Manchester United.
De Røde Djævle kan desuden se frem til langt færre kampe i foråret, efter klubben er røget ud af både Champions League og Ligacuppen.
Medie: Manchester United aktiverer klausul og forlænger med back– Med færre kampe i anden halvdel af sæsonen samt en retur for skadede spillere, bliver der færre muligheder for Sergio. Det blev besluttet, at det var i alles bedste interesse, at Reguilon retunerede til Spurs.
– Den 27-årige forsvarsspiller forlader United med vores værdsættelse for hans bidrag og et ønske om alt det bedste fremover, lyder det fra Manchester United.
Sergio Reguilon nåede i alt 12 officielle kampe for Erik ten Hags mandskab.
Hans retur til Tottenham betyder, at han nu skal tage kampen om spilletid op med Destiny Udogie, Ben Davies og skadede Ryan Sessegnon.