Medie: Mbappé takker nej til 600 millioner
Kylian Mbappé har længe flirtet med Real Madrid - også i en sådan grad, at den franske stjerne angiveligt skulle være klar til at give afkald på flere hundrede millioner.
Mbappé kan angiveligt gå glip af flere hundrede millioner kroner.
Det kan meget vel være det, der sker, hvis den franske stjerneangriber forlader PSG på en fri transfer.
Ifølge journalisten Ben Jacobs, som skriver for CaughtOffside, skulle Mbappé allerede have givet afkald på flere bonusser og andre økonomiske aftaler i hans nuværende kontrakt.
Den franske stjerne skulle angiveligt være klar til at give afkald på svimlende 80 millioner euro, hvilket svarer til 600 millioner danske kroner, hvis han forlader PSG gratis.
Den parisiske storklub har således en juridisk bindende aftale med Mbappé, som skal sikre, at PSG er økonomisk dækket, hvis Mbappé ikke forlænger sin kontrakt.
Det ville dog være en smal sag for Mbappé, da Real Madrid ifølge Ben Jacobs lokker med en tiltrædelsesbonus på vanvittige 130 millioner euro, som svarer til 970 millioner danske kroner.
Beraldo: Alle de store brasilianere har været forbi PSG – det spillede en rolleHvis Mbappé bliver i PSG, så vil han være berettiget til alle de penge han har afstået fra indtil videre.
Den franske topscorer kom til hovedstadsklubben i 2017 på en lejeaftale, inden han sæsonen efter blev købt fri for 180 millioner euro, svarende til 1,3 milliarder danske kroner.
I dag er Mbappé ‘fri’ – PSG fortsat optimistisk