Månedens manager i Premier League: Fire managere – fire sejre
De fire Premier League-managere, der er nomineret til prisen som månedens manager i december, har alle vundet fire ud af seks kampe.
Mens Jürgen Klopp har fået 14 point, så er det kun blevet til 13 point for David Moyes, Andoni Iraola og Unai Emery.
Det er nemlig de fire managere, der er nomineret til prisen som månedens manager i Premier League i december.
De fire managere kæmper alle om at efterfølge Manchester Uniteds Erik ten Hag, der vandt prisen i november.
Det er dog en anden manager, der indtil november havde imponeret stort.
Således vandt Tottenhams nye manager, som faktisk har den officielle titel af cheftræner hos Tottenham selv, Ange Postecoglou prisen i både august, september og oktober.
Nu er det altså enten Aston Villas, Bournemouths, Liverpools eller West Hams manager, der snupper prisen for december.
Kudus blandt de nominerede til månedens spiller i Premier LeagueBournemouth-manager Andoni Iraola kan vinde sin første titel, mens Unai Emery én gang tidligere har vundet prisen, nemlig i sidste måned i sidste sæson.
David Moyes og Jürgen Klopp har med henholdsvis 10 og ni titler begge markant mere erfaring end de to spaniere. For både Moyes og Klopp er der dog fortsat et stykke vej op til Sir Alex Fergusons i alt 27 titler.