Liverpool-lejespiller slipper for tre dages karantæne efter succesfuld appel

Liverpool-ejede Tyler Morton fik direkte rødt kort og tre dages karantæne efter sin tackling mod Sheffield Wednesday, men nu er karantænen trukket tilbage.

Tyler Morton slipper for karantæne efter sit røde kort mod Sheffield Wednesday.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool-lejesvenden Tyler Morton slipper med skrækken. Og så alligevel.

Den 21-årige midtbanespiller blev allerede efter 35 minutters spil i Hulls udekamp mod Sheffield Wednesday nytårsdag smidt tidligt i bad.

Morton gik hårdt ind i en tackling med Wednesdays Djeidi Gassama, og det fik kampens dommer, Darren Bond, til at vise scouseren Morton ud.

Selvom tacklingen ved første øjekast så voldsom ud, så viser slow-billederne tydeligt, at Morton når delvist at trække sig, og det fik Hull til at appellere det røde kort og de medfølgende tre dages karantæne.

Den appel har Championships øjeblikkelige nummer syv nu haft held med, og dermed kan Tyler Morton allerede være med igen for The Tigers, når de lørdag Rooney-løse Birmingham hjemme på MKM Stadium.

Se den vilde tackling, der brækkede benet på Ricardo Pereira

Morton har spillet samtlige kampe med undtagelse af to for Hull, siden han 1. september blevet udlejet fra Liverpool.

Tyler Morton var i december 2021 involveret i en tackling, der endte med at koste Leicesters Ricardo Pereira et brækket ben. Ved den lejlighed fik Morton kun gult kort. Den tackling kan du se i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P