Sancho-skifte tæt på – United skal betale
Jadan Sanchos skifte tilbage til Borussia Dortmund er allerede ganske fremskreden, men selvom det virker som en god løsning for Manchester United, så kommer englænderne stadig til at betale.
Det virker som en god løsning for alle parter.
Manchester Uniteds Jadon Sancho nærmer sig angiveligt et skifte tilbage til tyske Dortmund.
I første omgang vil der bare være tale om et lejeophold for resten af sæsonen, og tyskerne kan være ved at gøre et reelt kup.
Offensivspilleren, som de selv fik 630 millioner kroner for i juli 2021, kommer ifølge Sky Sports blot til at koste Dortmund 3,5 millioner euro – 26 millioner kroner – de kommende seks måneder.
Det beløb inkluderer både den sum, som Dortmund betaler Manchester United, samt den del af Sanchos løn, som Dortmund skal betale.
The Athletic mener at vide, at Sancho tjener cirka 134 millioner kroner årligt på sin nuværende kontrakt i Manchester United, og dermed står den kriseramte storklub altså selv med en stor del af regningen, når der de kommende seks måneder skal udbetales løn til den 23-årige kantspiller.
Mål og Highlights: Manchester United tilbage på jorden mod ForestIfølge Fabrizio Romano er forhandlingerne mellem Dortmund og Manchester United allerede på et fremskredent stadie, og Sancho kan potentielt allerede være en del af Edin Terzic trup, når Dortmund åbner 2024 med en udekamp mod Darmstadt den 13. januar.
Jadon Sancho har ikke spillet for Manchester United, siden han den 26. august fik den sidste halve time i 3-2-sejren over Nottingham Forest.
I alt er det blevet til 82 officielle kampe for United – 55 kampe færre end de 137 kampe, han står noteret for i Dortmund.