Premier League

Rygte: United vil gøre Palace-stjerne til første store indkøb under Ratcliffe

Manchester United skulle være klar til at hente én af Crystal Palaces største stjerner, når sommerens transfervindue åbner efter denne sæson.

Sir Jim Ratcliffe foran Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford.
Foto: REUTERS/Phil Noble
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den 24. december 2023 blev det offentliggjort, at Sir Jim Ratcliffe, ejeren af INEOS, havde købt 25 procent af aktierne i Manchester United.

Ejerovertagelsen havde længe lagt i kortene, og forventningen fra klubbens fans og eksperter verden over er nu, at der skal ske en sportslig revolution i den engelske storklub.

Ét af de steder, hvor rygterne allerede florerer om mulige forbedringer, er i forhold til Uniteds spillertrup.

Niveauet i denne sæson er gået op og ned, hvor klubbens manager, Erik ten Hag, har haft svært ved at få sit hold til at levere kontinuerligt.

The Standard melder derfor onsdag, at Manchester United skulle have udset sig en helt bestemt spiller, som skal blive et af de første store indkøb under Ratcliffes nye ejerskab.

Her skulle der ifølge det engelske medie være tale om den 22-årige Crystal Palace-spiller Michael Olise.

Crystal Palace-stjernen skrev tilbage i august under på en ny kontrakt med klubben, hvor den tidligere frikøbsklausul på 35 millioner pund blev erstattet med en, ifølge The Standard, ny og højere frikøbsklausul.

Selvom Manchester United formentlig allerede godt kunne gøre brug af Olises kvaliteter i denne sæson, så må klubbens fans væbne sig med tålmodighed.

Sancho-skifte tæt på – United skal betale

The Standard skriver nemlig, at en transfer først vil komme på tale, når 23/24-sæsonen slutter.

Olise har været flyvende i Premier League, siden han spillede sin første kamp i denne sæson i starten af november måned.

Her er det blevet til fem mål og en enkelt assist i ni kampe for 22-årige Michael Olise.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P