
Tyskland pudser EM-formen af mod europæiske sværvægtere
Tyskland er værtsnationen, når EM-bolden ruller til sommer. Inden da pudser landstræner Julian Nagelsmann og Tyskland formen af mod to af favoritterne til EM-titlen.

Akkurat som Danmark, skal Tysklands landshold i aktion til foråret.
Hjulmands tropper varmer op mod Schweiz og Færøerne, og Julian Nagelsmann har fundet sine modstandere i tungeste del af spektret.
Modsat Danmark, så er Die Nationalelf automatisk kvalificeret til EM-slutrunden og har derfor ikke været gennem et kvalifikationsspil. Eventuel landsholdsrust kan derfor bankes af i forårets to svære kampe.
Her venter nemlig verdensranglisten nummer to fra Frankrig og sjettepladsen, Holland. Det skriver tyske Kicker.
Tyskland starter med en udekamp på Groupama Stadion i Lyon, hvor Frankrig venter lørdag den 23. marts klokken 21.
Tre dage senere venter så Holland, men denne gang hjemme på Deutsche Bank Park i Frankfurt. Her skal de danske landsholdsspillere i kamp til sommer, når England venter for Hjulmands tropper.
Tyskland er i Gruppe A med Ungarn, Skotland og Schweiz. Danmark møder i Gruppe C Slovenien, England og Serbien.
EM starter den 14. juni og finalen spilles i Berlin den 14. juli.
Få overblik over alle slutrunden grupper her.
