Premier League

Se den sjove video: Klopp i stor brøler efter slutfløjt – mister vigtig egendel i fejringen

Jürgen Klopp var en heldig mand efter Liverpools sejr over Newcastle, da han efter en stor forskrækkelse igen fandt sin vielsesring på Anfields græstæppe.

Jürgen Klopp tabte efter sejren over Newcastle sin vielsesring midt i fejringen.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Jürgen Klopp var glad og tilfreds, efter Liverpool mandag aften besejrede Newcastle med 4-2 på Anfield i en underholdende kamp.

Kort tid efter slutfløjt kunne kameraerne dog se, hvordan den tyske managers ansigtsudtryk gik fra glæde til panik.

Det skete i forbindelse med, at Klopp fandt ud af, at han i fejringen efter sejren havde tabt sin vielsesring på Anfields græstæppe.

Liverpool-manageren gik derefter i gang med at lede på det grønne græs, men måtte til sidst bede en af sikkerhedsfolkene på banen om hjælp, da tyskeren selv havde svært ved at finde ringen.

Efter kort tid kunne en lettet Jürgen Klopp dog kigge ind i kameraet og kysse sin forlovelsesring, da han igen havde fundet den.

Du kan se hele den sjove episode med den tyske Premier League-manager øverst i artiklen.

Herunder kan du også se alle mål og highlights fra Liverpools 4-2 sejr over Newcastle nytårsdag, som blandt andet bød på to scoringer af Mohamed Salah samt to straffespark.

Mål og Highlights: Liverpool vinder vanvittigt underholdene seksmålskamp mod Newcastle

Liverpools næste kamp er søndag den 7. januar, når Jürgen Klopps tropper møder Arsenal på Emirates Stadium i FA Cuppen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P