Premier League

Henrykte Moyes efter deler: Brighton fortjente sejren

Det krævede en stor præstation i West Ham-målet, da David Moyes' tropper fik et point med fra tirsdagens opgør i Premier League mod Brighton. Gæsterne havde da også fortjent sejren, lød det efterfølgende fra West Ham-manageren.

David Moyes klapper i hænderne efter kampen mellem West Ham og Brighton
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

David Moyes var en glad mand efter tirsdagens 0-0 kamp mod Brighton.

Syv gange måtte Moyes’ målmand Alphonse Areola hive en redning frem, og han var en afgørende del af det ene point til The Hammers.

Brighton dominerede det meste af kampen, men det endte alligevel som det startede. West Hams manager, David Moyes, var efter kampen tilfreds med pointen, men anerkendte de sydengelske gæsters kvalitet.

– Jeg er henrykt over resultatet og at få pointet. Jeg synes, Brighton spillede rigtig godt og var det bedre hold, udtaler Moyes til engelske SkySports efter kampen.

Den skotske manager er da også ude med store roser til de bagerste geledder i West Ham.

– I aften (tirsdag, red.) manglede vi måske den kvalitet, der kunne gøre forskellen i den anden ende af banen, når vi havde bolden.

– Men vi spiller med to midterforsvarere, der ikke har spillet så meget, og en back, der er i samme situation. Jeg synes, drengene bagved har gjort et strålende stykke arbejde. De gjorde, hvad de skulle, og min målmand spillede rigtig godt. Vi fik et point ud af det, slutter den skotske manager.

Ogbonna og græske Mavropanos udgjorde midterforsvaret, og Alphonse Areola var i målet for Westham.

David Moyes og West Ham indtager sjettepladsen i Premier League, en plads over Brighton.

Premier League | Runde 20
| London Stadium | 2 jan 202420.30
West Ham
West Ham
t v v v v
0 : 0
Slut
Brighton
Brighton
u v t u v

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P