LaLiga

Brugte ‘F-ordet’: Getafe-chef forklarer Greenwoods udvisning

Mason Greenwood fik direkte rødt kort tirsdag aften, da Getafe tabte overraskende hjemme til Rayo Vallecano. Efterfølgende bakkede manageren sin engelske profil op.

Greenwood dribler for Getafe.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

“Don’t fuck with me.”

Ordene kom fra Mason Greenwood ifølge Getafes manager, José Bordalás, i tirsdagens LaLiga-opgør mellem Getafe og Rayo Vallecano.

Sætningen blev efterfulgt af en kraftig gestikulation mod dommer Jorge Figueroa Vázquez, og det fik den spanske dommer til at lange et direkte rødt kort ud til Getafes engelske stjernespiller.

Det var Getafes andet røde kort i kampen, som de endte med at tabe 0-2 til Vallecano, og faktisk fik Getafe også et tredje rødt kort til den udskiftede Damián Suárez.

Efter kampen var der alligevel opbakning til Greenwood fra hans manager.

– Greenwood taler ikke flydende spansk og sagde kun “don’t fuck with me”. Han fornærmede ikke nogen på noget tidspunkt, udtaler Bordalás på pressemødet efter kampen ifølge spanske AS.

Situationen opstod efter, at to Vallecano-spillere bremsede Greenwoods fremmarch mod gæsternes mål, men Bordalás fortæller, at Greenwood ikke fornærmede dommeren.

– Nej. Knægten (Greenwood, red.) fortalte mig, at han sagde “don’t fuck with me”. Der blev begået mange frispark imod ham, og da de ikke blev dømt, kom han med den kommentar, men han fornærmede ikke nogen.

Greenwood kan dog være med i næste kamp for Getafe, for her venter Espanyol i den spanske pokalturnering, hvor Greenwoods karantæne ikke gælder.

Mason Greenwood fik direkte rødt i Getafe-nedsmeltning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P