Bonucci afslører: Var tæt på kæmpeskifte til Premier League
Leonardo Bonucci var i 2016 tæt på at vinke farvel til Juventus i en gigantisk handel.
36-årige Leonardo Bonucci forlod i efteråret italiensk fodbold for første gang i karrieren, da han vinkede farvel til Juventus og i stedet tilsluttede sig tyske Union Berlin.
Syv år forinden var det dog tæt på, at han forlod Serie A.
Således fortæller han til The Sun, at han i 2016 meget vel kunne have været endt i Premier League, nærmere bestemt Manchester City.
Den rutinerede italienske midtstopper endte dog, i fællesskab med Juventus, med at takke nej til den engelske storklubs tilnærmelser – også selvom pengene var store.
– I 2016 var jeg tæt på at skifte til Manchester City. De tilbød næsten 100 millioner euro til Juventus, men sammen med klubben [Juventus] besluttede vi os for at fortsætte.
– Der var også snakke i 2017, efter Juventus satte mig til salg. I sidste ende gik tingene som de gik.
– At have haft Guardiola som træner ville have været en stor bedrift, for han ville have forbedret mig. Men jeg kan ikke tillade mig at brokke mig, for jeg har vundet mange trofæer, herunder EM og individuelle priser.
– Jeg lader altid hjertet bestemme. Det var derfor, jeg blev i Juventus, siger Bonucci.
100 millioner euro svarer i dag til 745 millioner kroner.
Medie: Juventus henter talent i MontenegroManchester City endte i 2016 med at hente John Stones for 50 millioner euro.
Bonucci blev i 2017 solgt fra Juventus til AC Milan, inden han året efter vendte retur til Torino-klubben.
Han står i alt noteret for 502 kampe i Juventus.