Serie A

Medie: Roma-stjerne har frikøbsklausul fra mandag – gælder ikke italienske klubber

En af AS Romas stjerner har en frikøbsklausul i sin kontrakt, som træder i kraft i morgen, mandag. Dog gælder den klausul kun, hvis han vil han spille andetsteds end i Italien.

Paulo Dybala har en frikøbsklausul i sin kontrakt, men den gælder ikke for italienske klubber.
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Paulo Dybala kan fra mandag den 1. januar skifte til hvem, han vil, såfremt frikøbsklausulen i hans kontrakt bliver betalt.

Der er bare en lille hage.

For argentineren kan kun skifte til en anden klub, som betaler hans frikøbsklausul, hvis den klub ikke spiller i Italien. Det skriver det store italienske medie La Gazetta dello Sport.

Mediet mener at vide, at den 30-årige offensivspillers klausul ligger på 13 millioner euro, hvilket svarer til lidt under 100 millioner kroner.

Men den frikøbsklausul gælder altså kun, hvis den købende klub ikke er fra Italien.

AS Roma forholder sig dermed retten til ikke at sælge Dybala til en italiensk klub, men klubben kan ikke gøre noget, hvis han vil skifte til en klub i et andet land.

Medie: Bo Henriksen på blokken i Bundesligaen

Paulo Dybala kom til AS Roma fra Juventus i 2022 på en fri transfer.

Siden da er det blevet til 53 kampe for den italienske hovedstadsklub, hvor han har scoret 22 mål og lagt op til yderligere 14.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P